Astrologi
En astrologisk tydning af dit fødselshoroskop, vil hjælpe dig med at opnå et større overblik og bedre forståelse af dit ståsted og med at acceptere dig selv som du er.
Astrologi kan hjælpe dig, hvis du:
- Længes efter en kæreste og et langvarigt forhold
- Ønsker at blive bevidst om dine muligheder indenfor karrierevalg
- Har relationelle udfordringer
- Ønsker spirituel udvikling
- Ønsker at lære dig selv bedre at kende
- Ønsker bedre selvværd
- Ønsker retning i livet
- Vil være bedre til at passe på dig selv og sætte gode grænser
Astrologi
Astrologien hviler på den grundantagelse, at himmellegemerne påvirker livet på Jorden. Astrologi er læren om den indflydelse, som himmellegemerne Månen, Solen, planeterne og fiksstjernerne har på den enkelte og på livet på Jorden. Du får et rigtig godt kendskab til dine ressourcer, og du får en mængde gode inputs til, hvor dit liv er på vej hen og hvilke indsatser og tiltag, der er værd at satse på.
Fødselshoroskop
Fødselshoroskopet fortæller dig om dine muligheder for selvudvikling. Nogle gange har vi talenter, vi ikke er bevidst om – det kan der være mange grunde til. Når vi bliver født ind i en familie, arver vi nogle af familiens adfærdsmønstre. Vi vælger de roller, der passer bedst ind i scenen, som er blevet sat. Igennem en astrologisk konsultation kan vi i fællesskab finde ud af, hvad der i virkeligheden gemmer sig i dig, som ikke er opdaget endnu. Dette giver ofte mere klarhed og ro, når det gælder om at finde retning i livet.
Par-horoskop
Når man sammenligner to horoskoper, giver det et fingerpeg om, hvor godt to mennesker harmonerer. Ved at se på to horoskoper (fx kærester) samtidig, ser man de styrker og udfordringer, parret vil møde, og ikke mindst hvordan de kan støtte hinanden i svære stunder.
Kombiner astrologi med psykoterapi og bliv kæresteklar
Vi ser på de faldgruber, der kan være i dit kærlighedsliv, og hvorfor kærligheden kan være svær for dig. I horoskopet kan man aflæse, hvad der er svært, og hvor blokeringerne ligger. Man kan se de vanskeligheder, du møder i dine parforhold (eller manglen på samme), eller hvorfor det er svært at møde en partner, som passer til dig. I horoskopet kan man også se de muligheder, du har for at ændre dine negative mønstre, og hvad du skal gøre for at overkomme det, der er svært. Horoskopet er tænkt som en vej til personlig udvikling.
Parforhold er den direkte vej til selvudvikling – med fart på. Når vi indgår i et forhold, bliver vi typisk konfronteret med barndommens traumer og uhensigtsmæssige mønstre. Det er derfor, parforhold er så vigtigt at indgå i, da det er den direkte vej til at lære dig selv rigtig godt at kende. Som parforholdsguruen Jytte Vikkelsø siger: “Du forelsker dig aldrig i den forkerte.”
Men hvordan kan du samtidig blive forelsket i den rigtige, som også giver dig det, du drømmer om? Det er det, jeg vil hjælpe dig med.
Igennem et forløb på seks gange vil vi sammen gå på opdagelse i dit horoskop og i dit sind via psykoterapi. Vi kommer til at benytte fx drømmetydning, gestaltterapi, manifestationer, mindfulness, adfærdsterapi m.v. efter lige præcis dine behov og ønsker, samt din erfaring med terapi.
Priser
Fødselshoroskop: 800,-
Parhoroskop: 1000,-
Bliv kæresteklar, Et forløb med 6 sessioner: 4000,-
En session varer typisk 60 – 85 min.
Det siger mine klienter om mig
Du er velkommen til at kontakte mig til en uforpligtende samtale.
Vejen til et sundere liv
Som sundhedscoach kan jeg hjælpe dig indenfor rygning, kost og motion. Det kan være en uvurderlig hjælp for de fleste, at have en person på sidelinjen, når man skal ændre uvaner til gode vaner. Sammen skaber vi den plan, der passer allerbedst til dig.